På dette sted skriver jeg om aktuelle tendenser i tiden og om emner, der interesserer mig i forhold til litteratur og dette at være forfatter.
Der vil også være omtaler af bøger, jeg synes er interessante, og hvor der er noget at lære både for mig selv, og måske for andre.
Bøger fra mikroforlag og fra selvudgivere bliver omtalt efter aftale med forfatterne.
Hvis du er interesseret i at høre om mine erfaringer med at være forfatter, eller om min vinimport fra Serbien og Kroatien (NEW BALKAN WINES) kan du høre, om jeg er booked. Det er ikke altid tilfældet.
Så er tiden nær. BogForum 2024 er i anmarch, og jeg er ved at gøre de sidste forberedelser til 3 dage med og om bøger.
Jeg er at finde alle tre dage 1. til 3. november på stand C1-002 lige ved Gyldendal. Kom forbi til en snak om mine bøger om Balkan og få et glas vin fra Hercegovina.
Jeg afholder reception den 28.9. kl. 16.00 til 18.00 i Dansk Forfatterforenings lokaler i Strandgade 6 i København.
Min coach (til Alla og klaveret) Kristoffer Zøllner vil interviewe mig om baggrunden for min romanserie om familien Tsirkul, om forholdet mellem fakta og fiktion og om formålet med serien.
Jasmina Malkoc, der har lavet de flotteste illustrationer til de to bøger, vil også være til stede og kan svare på spørgsmål om samspillet mellem mine tekster og hendes kreativitet i arbedjet med illustrationerne.
Der vil blive serveret bosnisk vin fra Citluk i Hercegovina.
Vel mødt
Det har taget lidt tid, men nu er den her. Alla og klaveret som lydbog indlæst på den mest fantastiske måde af Heidi Keller, så indlevelsesrigt og følsomt, at det mange steder gør mere ondt at lytte til teksten end at læse den. Fra mange af mine læsere har jeg erfaret, at teksten sine steder er brutal, og det kommer desto mere til udtryk, når Heidi læser teksten op. Det giver en helt ny dimension til bogen.
Jeg kan kun anbefale, at I også giver den skæbnesvangre fortælling om Alla og hendes familie en chance med hørebøffer på.
Bogen kan også anskaffes som e-bog på Mofibo og Storytell, der har eksklusivitet til bogen den første tid. Derefter følger de andre udbydere samt e-reolen.
God fornøjelse!
Birgithe Kosovics nye bog 'Det, du ikke vil vide' fik en blandet modtagelse forleden i verdens bedste bogklub: Bogklubben på Luftmarinegade.
Vi var enige om, at sproget generelt er godt og mange afsnit er vedkommende og interessante: Det gælder især historien om oldefarens skæbne i Jugoslavien (genfortælling fra Birgithes debutroman ’Det dobbelte land’), Birgithes besøg i Jugoslavien (i Dubrovnik som barn hos faderens familie og i Vojvodina som del af researchen), opvæksten på vestegnen og beskrivelsen af faderens særlige personlighed sammensat af mislykket genialitet og spillidenskab. Andre afsnit stod alene og uden klar sammenhæng til andre dele af bogen, f.eks. moderens familiehistorie, og referencerne til Krudttønden og terrorisme.
Flere af os gik til bogen med håbet om at forstå vreden hos faderen: Hvor kom den fra, og hvad gjorde hans vrede til noget særligt? Vi var også spændte på at læse om den hemmelighed i familien, som angiveligt skulle afsløres, se bogens bagsidetekst, men vi fik ikke klare svar. Måske er hemmeligheden blot, at faderen nød sin vrede, dyrkede den og på den måde gjorde barnet Birgithe fortræd, nærmest som var der tale om incest. Desværre fik vi ikke an tydelig angivelse af årsagerne til faderens vrede ud over det sydlandske temperament og rødderne på Balkan, men hvad det præcist er på Balkan, der giver grobund for vreden, blev uskarpt beskrevet. Er det tilstrækkeligt at skrive, at bærer man navnet på en forbrydelse, så er vreden forklaret? Det synes jeg ikke. Der ligger mere bag historien om Balkan, som kan forklare vredens årsager, men som ikke i sig selv retfærdiggør faderens vrede over for Birgithe.
Giv bogen en chance på trods af forfatterens manglende tro på fredelig sameksistens for multikultur, noget som bogen slet ikke handler om, selv om titlen refererer til netop dette: At du ikke vil vide, at multikultur fører til volds- og dødsspiraler.
Det synspunkt kommer desværre til at stå sært uargumenteret og derfor som et politisk postulat mere end det er en refleksion udledt af faderens historie og hans vrede, som det kunne forventes ud fra bagsideteksten på bogen.
Bogen er bestemt værd at læse.
Lyt også til Politikens podcast ’Bogfolk’, hvor diskussionen mellem Jes Stein Pedersen og Birgithe Kosovic i Politikens Hus d. 2. september gengives
I søndagens Berlinger havde kompetente og sproganalytiske Susanne Staun et indlæg om et ligestillingsværktøj på Aarhus Universitet, se Forskerforum nr.332 fra marts 2020. Værktøjet skal bruges til at scanne jobopslag for ikke-kønsneutrale ord. Sådanne ord kan nemlig medvirke til, at kvinder afholder sig fra at søge jobbet, hvis ordene indgår i opslaget. Det lyder jo egentlig tilforladeligt, at hvis man har forskningsmæssig belæg for at sige, at bestemte ord betyder, at færre kvinder ansøger om jobbet, så skal man ikke bruge dem, hvis man ellers gerne vil have flere kvinder til at ansøge. Men hvilke ord er det så? Ja, rigtigt gættet: Det er eksempelvis kompetent og analytisk. Det er jo ellers egenskaber, der vil være relevante i de fleste jobs, må man gå ud fra. Jeg forstår simpelthen ikke, at man som kvinde lader sig afskrække af et opslag, hvoraf det fremgår, at man skal være kompetent. Jeg tror ikke på det, forskningsbaseret eller ej. Men skulle det død og pine være bare en anelse rigtigt, så er løsningen ikke, at vi scanner stillingsopslag for sådanne ord, men at vore piger tidligt i livet får bibragt en anden holdning til og forståelse af ords betydning. Vi må af-sexualisere de ord, der i dag - fejlagtigt eller ej - får en ikke-kønsnetral konnation. Jeg vil øse ord som de to eksempler samt andre som arbejdskraft, bevist, afgørende, beslutning mv. ud over de af mine børnebørn, der er piger. Enhver tegning fra børnehaven vil fremover være innovativ og i hvert fald komptent udført af mine piger. No matter what!
På mandag d. 24. februar afholder NBW vinsmagning for konsulenthuset Epinions Transport Division. Smagningen finder sted på kursuscenter Knudshoved i Nyborg.
De 20 deltagere med divisionens direktør Heidi Skov Djursgård i spidsen kan se frem til følgende line-up:
1. Experiment Tamjanika (hvid, 2018) Cokot Vinarija, Zupa, Serbien
2. Wild Skins (hvid/maceration, 2017), Jo Ahearne, Hvar, Kroatien
3. CU Pinot Grigio (Orange, 2017), Bikicki Winery, Srem, Serbien
4. Rose no. 11 (Plavac Mali+Drnekusa, 2018) Ivo Dubokovic, Hvar, Kroatien
5. Laganini (rød, Drnekusa, 2016) Ivo Dubokovic, Hvar, Kroatien
6. Prokupac (rød, 2016) Ivanovic, Zupa, Serbien
7. Pinotte (rød, Pinot Noir, 2015), Bikicki Winery, Srem, Serbien
8. Plavac Mali Barrique (rød, 2013), Vina Tomic, Hvar, Kroatien
Det bliver ganske enkelt mageløst. Skulle du føle dig fristet til noget tilsvarende, kan du sende mig en besked her på siden (se Kontakt) eller ringe 21294513.
Jeg havde et rigtigt fint møde med skønne Zina fra BWT i København forleden. Hun fortalte om de mange forskellige vinrejser, hun arrangerer for wine lovers fra hele verden.
Med mit kendskab til bulgarsk vin, kan jeg kun anbefale en vintur til dette skønne land. Zina er dansk/algirsk, uddannet i Sverige, bulgarsk gift og bor i Bulgarien. Alle rejser er guidet på engelsk med mindre man efterspørger et andet sprog.
Check BWT ud her:
A family story from the near past. Beginning of 21st century is mainly associated with the WWI and collapse of empires. But how this was lived by common people? What were their values and fears? What were their hopes about? Could they make different choices and perhaps change the life their grandchildren live?
... fresh view on all of these and more from Denmark. The novel makes you think about the well-known events from a different angle making the reader live, fear and hope together with the characters.
WeekendAvisen bringer i dag en artikel om dilettanteri mellem forlag, forfattere og bloggere, hvor pointen er, at bloggernes bedømmelser af bøgerne er for ringe og uden seriøsitet, ja, nærmest dilettantisk i en ringe betydning af dette ord. Kan det nu også være rigtigt? se linket til artikelen her:
Jeg har fået flere blogger-anmeldelser af min bog 'Alla og klaveret' fra 2018. I praksis afsøgte jeg bloggeruniverset og fandt nogle få, som jeg gættede kunne have interesse i en historisk roman ud fra, hvad de havde anmeldt tidligere. De udvalgte fik en forespørgsel og en bog. Alle foresprugte accepterede. I kan se anmeldelserne på undersitet Mine Bøger.
Stjernedrysset varierer fra 3 ud af 6 til 5 ud af 6 stjerner, så der er nogen variation. Grundlæggende synes jeg, at de alle havde gjort et fint job. Det er klart, at de hver især har deres eget interessefelt og derfor deres eget blik for bogen, dens karakterer, plot og research. Flere af dem gav også god respons efterfølgende, da jeg tog fat i deres anmeldelser på to-persons-hånd. Det var også en lærerig oplevelse at få uddybet nogele af de mere kritiske detaljeri anmeldelserne.
Jeg er især glad for en enkelt af bloggerne, der i sin vurdering ramte præcist ned i det, der for mig var kernen i bogen. Og nej: hun gav mig ikke max stjerner, så det er ikke derfor, jeg roser Lotte fra Catsbooksandcoffee: http://catsbooksandcoffee.com/alla-og-klaveret-af-morten.../
Jeg vil gøre det samme næste gang, og jeg er sikker på, at jeg til den tid heller ikke vil opleve bloggernes arbejde som dilettantisk.
Sara Omar vinder De gyldne laurbær 2020, der er boghandlernes pris. Dødevaskeren fra 2018 og nu Skyggedanseren er bevægende litteratur om et meget vigtigt emne. En kæmpe personlig, modig og faglig indsats, der fortjener den største respekt.
Merete Pryds Helle besøgte Bogklubben på Luftmarinegade og fortalte om sin bog 'Nora', der er en ny fortælling om Nora fra Henrik Ibsens 'Et dukkehjem'. Egernet, her fra Batterypark på Manhatten forograferet i september 2019, kom ikke på tale.
Vi havde en seriøs, men også dejlig løssluppen snak med Merete om hendes forfatterskab og om 'Nora'. Der var flere overraskelser under vejs for mig, især paralelliteten i Noras historie, som den er fortalt i Meretes bog, og Meretes eget ægteskab.
Den grundige research, autenticitet og historiske korrekthed gjorde mig også glad, selv om det ikke var så overraskende.
Alt i alt en letlæst, velskrevet bog med et evigt aktuelt emne om magtstrukturer i et ægteskab, både som konsekvens af personerne selv, men også som konsekvens af de omkringliggende samfundsmæssige normer. Især de sidste, tror jeg, var med til, at Nora ikke sagde fra noget før, men fortsatte dum-pige-spillet for at glæde Thorvald.
En anbefalelsesværdig lille bog.
Claudia Westh Lonning: Skakmesteren fra Tirana, Forlaget Forfatterskabet.dk, 2019, 344 sider
My view
Claudia Westh Lonning (CWL) er født i 1977, cand. mag i spansk og historie, og debuterer som forfatter med denne roman.
Handlingen
Ved en politiaktion rettet mod en bande albanske tyve i København finder efterforsker Robert Jakobsen et armbånd med et M indgraveret. Fra en kort prolog ved læseren, at armbåndet var en bryllupsgave til den unge brud Mjaftoni i Albanien i 1927.
Armbåndet rummer tilsyneladende en særlig magi, der gør, at Robert mod reglerne tager armbåndet med hjem fra politistationen og efterfølgende forsømmer at få det lagt tilbage på sagen. Han ringer dog til den person, der har meldt armbåndet stjålet for at give vedkommende information om, at armbåndet er kommet for dagen og kan afhentes på stationen. Ejeren viser sig at være Roberts tidligere kæreste Julie, der er af albansk afstamning, og hvis bedstefar Safet – Skakmesteren fra Tirana – bor i Danmark. Julies albanske baggrund har inspireret hende til at studere Albaniens og familiens historie, både i sin tid på universitetet, hvor hun var kæreste med Robert, og siden i sit arbejde som gymnasielærer.
Hendes research kaster lys både over Albaniens historie og over hendes bedstefar Safet’s liv og bringer også armbåndet til Danmark. Af forskellige grunde mislykkes det for Robert at aflevere armbåndet til Julie, og i stedet hjemsøges han af uheldsvangre begivenheder, der bestyrker læseren i oplevelsen af, at der er noget mystisk ved armbåndet med det indgraverede M. Om Julie bliver genforenet med sit armbånd, eller hvilken betydning armbåndet får for Robert, skal ikke afsløres her.
Derimod kan det afsløres, at bogen beskriver Albaniens historie fra tiden omkring Italiens invasion af landet i 1939 belyst ud fra nedslag i de oplevelser, som bedstefaren Safet på dramatisk vis gennemgår både under 2. verdenskrig og i årene efter det kommunistiske diktaturs magtovertagelse. Det er med andre ord en fiktiv roman om især Safet’s liv med den konkrete historiske udvikling i Albanien som bagtæppe.
Vurdering
CWL gør flittigt brug af at lade fortællingen skifte i tid og rum, således at handlingen hele tiden flyttes mellem Albanien og København og også går frem og tilbage i tid både i Albanien og i København. Jeg går ud fra, at CWL har valgt denne struktur for at skabe suspense i fortællingen, sådan at man som læser drypvis får den information, der i sidste ende leder frem til romanens klimaks. Metoden fungerer for så vidt udmærket, men det er min vurdering, at den unødigt forstyrrer flowet i handlingen, og at en historisk sekventiel fortælling bedre og mere enkelt kunne have bidraget med det samme. Jeg synes, at romanens fortælling er stærk nok til det, og ikke behøver at blive gjort mere kompleks end godt måske er.
Ideen med at fortælle et konkret menneskes og en families dramatiske skæbne med den historiske udvikling som bagtæppe er god, og man får som læser viden om udviklingen i Albanien, som nok de færreste kender til i forvejen. CWL benytter sin fortællerstemme til at bringe en stor del af den historiske information ind i teksten, men bruger også i vid udstrækning Safet’s og andre personers oplevelser til det samme. Det kunne muligvis have styrket romanen yderligere, hvis den sidste metode havde været endnu mere dominerende, måske endda havde brugt som den eneste.
CWL gør også brug af varierende points of view. Perspektivet i et kapitel kan være en persons, f.eks. Julies, og i et andet en helt anden persons, f.eks. Safet’s. Det fungerer generelt godt, men ind i mellem kombineres eller blandes point of view for flere personer, og det kan måske godt forstyrre læsningen.
CWL har flere steder indsat tekst, der er fortællerstemmens information til læseren om fremtidige hændelser eller skæbner, som eksempelvis: ’Han så sig om en sidste gang og forlod huset for aldrig at vende tilbage’, side 226. Disse tekster skal antageligvis virke som cliff hangers eller som spændingsskabende budskaber. Det er en subjektiv vurdering, om man kan lide det eller ej. Personligt foretrækker jeg, at fortællerstemmen holder sig ude af fortællingen med disse indstik, og at handlingen i sig selv rummer denne suspense.
Samlet set er det en roman med et godt sprog, og som er nem at læse. Plottet er godt, og især er det herligt med en roman, der i kraft af sin research helt afgjort vil give mange læsere ny viden om Albanien.
Jeg kan bestemt anbefale romanen.