BAG OM BALKAN-SERIEN


Alla & Klaveret - Den russiske tragedie 1912 til 1924


Flammernes bytte - Tragedien på Balkan 1927 TIL 1945


Da drømmene levede - Jugoslaviens vej mod socialisme 1946 til 1969


Fortæret af løgne - Den jugoslaviske tragedie 1970 til 1996

Alla og klaveret (2018)


På et af mine udviklingsprojekter i Bosnien i 2011 og 2012 mødte jeg Vlado. På utallige køreture gennem det smukke landskab i Bosnien Hercegovina fortalte Vlado om sin families historie, der rækker tilbage til de store dramatiske begivenheder i Rusland i begyndelsen af forrige århundrede.


Vlado er blevet en god ven, og det er disse virkelige historiske begivenheder og personer, der har været inspirationen til romanen ’Alla og klaveret’. 


Alla var Vlados farmor, og at få mulighed for at fortælle om konkrete personers oplevelser med første verdenskrig, den russiske revolution, borgerkrigen og den efterfølgende hungersnød i Rusland som bagtæppe var en stor inspiration og en mindst lige så stor udfordring: Dette at skildre historien i det forrige århundrede uden at skrive en historiebog, men en roman og dermed skildre dramaet gennem konkrete levende menneskers skæbne: Lidenskab og seksualitet, kærlighed, had, tro og smerte.


Alla og klaveret – Den russiske tragedie 1912 til 1924 er den første bog i en planlagt tetralogi om Lermontov-Tsirkul-slægtens historie fra 1912 i Rusland til det 21. århundrede i Bosnien.

Brandtomt i Feodosia 2012. Måske var det her Alla boede med sin familie i 1921.

Feodosia 2012. Ildebrand som var det i 1921.

Solnedgangen over bjergene i Feodosia 2012. Samme flammende gyldne solnedgang som 1921.