MORTEN KVISTGAARD

FORFATTER 

Gode ideer?


Jeg er altid på udkik efter gode ideer til både nye bogudgivelser og events indenfor det litterære og det vinøse univers og ikke mindst i krydsfeltet mellem den gode bog, fortællingen og den eksklusive vin fra Serbien og Kroatien. Kan der kobles god musik til, er det endnu bedre.


Jeg har derfor hele tiden nye projekter på vej, og har du ideer, som du tror, jeg kan være med til at løbe igang, er du vekommen til at kontakte mig.


PS: Hvilket LP-cover har jeg ladet mig inspirere af til fotoet her ved siden af? Send mig et bud og lad os få en god snak om bøger, vin og musik.



KONTAKT MIG


Hvis du vil høre nærmere om mit arbejde eller booke mig til et forfatterarrangement, så kontakt mig eller check min forfatterside på Forfatterskabet.dk

MORTEN KVISTGAARD




Jeg tilhører årgang 1955, er uddannet fra Aalborg Universitet i 1980, og siden 1990 har jeg arbejdet i Østeuropa, Rusland, Ukraine, Centralasien og på Balkan som økonomisk ekspert for internationale organisationer, som EU, Verdensbanken, FN, Nordisk Ministerård og andre.


På et af mine udviklingsprojekter i Bosnien i 2011 og 2012 mødte jeg Vlado. På utallige køreture gennem det smukke landskab i Bosnien Hercegovina fortalte Vlado om sin families historie, der rækker tilbage til de store dramatiske begivenheder i Rusland i begyndelsen af forrige århundrede.


Vlado er blevet en god ven, og det er disse virkelige historiske begivenheder og personer, der har været inspirationen til romanen ’Alla og klaveret’ og i mindre grad til 'Flammernes bytte.' Familien spiller stadig en vigtig rolle i 'Da drømmene levedde - Jugoslaviens vej mod socialisme 1946 til 1969' og i den fjerde og sidste bog: 'Fortæret af løgne - Den jugoslaviske tragedie 1970 til 1996'.